Acrylic paintings on wood
“Marsengelen”, som jeg arbejdede med i halvfemserne, er en serie acrylmalerier, der kan forstås som et stort billede, fraktal af karakter: hele billedet findes i hver splint.
Jeg arbejder med hvert billede, til jeg i det genkender noget, jeg aldrig har set, deraf nødvendigheden af at lave det. Hvad jeg genkender, kalder jeg arketypiske tilsynekomster, fællesmenneskelige i dybeste forstand. Disse tilsynekomster finder sted i rum (billedrum), når det lykkes at skabe netop det underskud af lys, der får lyset til at kæmpe for at komme frem, så det er som om mørket føder lyset i en endeløs proces. Forløbet er endeløst, fordi et maleri er en statisk ting, uforanderlig.
Marsengelen er et væsen eller væsner, jeg nærmer mig fra alle sider, men aldrig kan overskue, skønt helheden ligger i mindstedelen. Jeg er en rejsende i dette billede, som ingen bestemt udstrækning har. Det kunne være uendeligt stort. Men i sin kærne består det af et eller flere punkter. Et punkt har jo ingen udstrækning, det er blot en antagelse, ren ånd. Billedet omfatter på den måde det uendeligt lille og ikke eksisterende og det endeligt udstrakte.