2D and 3D acrylic painting
Fra 2010 har jeg arbejdet med en ornamental figur, både todimensional og tredimensional.
Jeg kalder den Albatross.
Albatross er et instrument, hvorpå et uendeligt antal variationer kan udføres. Det er et grafisk/skulpturelt væsen. Det er ikke et subjektivt kunstnerisk påfund, men en universel eksistens, en arketypisk konstruktion, som er til stede i enhver menneskelig bevidsthed.
Det er et fuldstændigt gennemsigtigt væsen med total evidens og uendelig forvandlingskapacitet.
Trods det, rummer det hemmeligheder.
Ved at gennemspille variationer mener jeg, at jeg vil finde det skjulte.
Det er ikke mig, der ”finder på”. Det er dette væsen, som jeg kalder Albatross, der ønsker at blive spillet.